Episode 10

Høj musik & en samtale med Pluto

00:00:00
/
00:23:43

21 May 2021

23 mins 43 secs

Your Hosts
Tags

About this Episode

Prøv Techliv gratis i 30 dage og få adgang til den fulde version af podcasten og alle vores nyhedsbreve.

Så nåede vi til episode 10 af Techliv podcast. Og vi har virkelig meget på programmet denne gang.

Vi starter med en opfølger på Clubhouse’ dalende brugertal, retssagen mellem Epic vs Apple og WhatsApps nye brugervilkår.

I Bonusposen er det Nicolais tur til at trække en brik, som denne gang er skåret af et helt nyt materiale.

I de korte nyheder skal vi runde:

  • Elon Musks fornyede forståelse for, at bitcoin er en regulær klimaudfordring.
  • En opdatering på, hvor mange Apple-brugere der siger nej til App Tracking.
  • Nye tiltag i SoMe-land, der skal få brugerne til at skrue ned for de mest aggressive beskeder.
  • Microsoft der dropper Windows 10X, hvilket også koster fremtidens dobbeltskærms-computer livet.
  • Og Margrethe Vestager, der for anden gang på under et år bliver underkendt af EU-Domstolen i en sag om Techgiganternes skat.

Her klapper betalingsmuren i, men hvis du siger ‘ja tak’ til at prøve Techliv gratis i 30 dage, så får du mere end 30 minutter ekstra lytning (og selvfølgelig alle vores nyhedsbreve):

Vores fokus er denne gang ikke på en, men to forskellige sager.

Vi starter med at tale om Apple Musics nye lydformater — 3D lyd og Lossless — og hvordan særligt den nye højere lydkvalitet til samme pris, risikerer at eliminere flere konkurrenter fra markedet.

Herefter taler vi om de største nyheder fra ugens store Google-event Google I/O. Vi kigger på, hvad der er nyt i Android 12, på smart-ur-fronten, og på to store moonshot-projekter, hvor du blandt andet kan høre, hvordan det lyder, når man har en samtale med planeten Pluto.

Vi skal også høre om Anders har klaret sidste episodes Bonuspose-udfordring, hvor han skulle leve med Googles Nest Hub 2 ved sengekanten.

Og hvis det ikke var nok, slutter vi ballet med ugens tip, som også handler om Google.

Guide vi har lovet i podcasten:

Sådan siger du nej til at en iPhone eller iPad-app må spørge dig, om den må tracke dig på nettet eller i andre apps:

Gå til Indstillinger -> Anonymitet -> Sporing. Her slår du den knap fra ud fra “Apps må anmode om at spørge” (knappen skal være grå)

God lyttelyst og god weekend,
Anders og Nicolai

Support Techliv